November 2015

Forplantnings-kampagner skader Danmark

Kanberg: Sæt de forhåndenværende ressourcer i praktisk anvendelse i stedet for at prædike familieforøgelser.

Forplantnings-kampagner skader Danmark

”Vi skal have reproduktiviteten i vejret, så vi kan forøge arbejdsstyrken,” lyder det fra både Københavns Kommune og DR. ”Kvinder får børn for sent, det er et problem for samfundet.”

Det er efter min bedste overbevisning noget forbandet sludder – og direkte skadeligt for både ligestillingen og væksten i vores samfund.

For det første godkender jeg slet ikke præmissen for kampagnen: At vi mangler børn. Et perspektiv på arbejdsstyrken – på mennesker – der stopper ved landegrænsen, er dybt forældet. Og dumt. For hvem vil argumentere for, at vi mangler børn på verdensplan? Godt, så lad os starte med at uddanne og integrere de mange mennesker, der lige nu går lediggang på landets asylcentre og i andre midlertidige boliger, mens de får deres opholdssager behandlet. Dernæst kan vi jo i samarbejde med nogle af de arbejdsgivere, der mangler ledige hænder, sætte ind med træningsforløb, sprogundervisning og internationale kampagner, der fortæller om det fantastiske danske samfund, der bedre end noget sted i verden omsætter menneskelige ressourcer til produktivitet og livskvalitet. Jeg tænker, det ville sende et lidt federe signal end kampagner om vores stramme udlændingepolitik. Og så kan vi jo efterfølgende tage reproduktivitetsdebatten en gang til.

Kvinder har for længst overhalet mænd, når det kommer til uddannelse. Dette til trods, halter de stadig et pænt stykke bagefter på arbejdsmarkedet; på lønsiden, i lederstillinger, i bestyrelseslokalerne og i iværksætterstatistikkerne. ”Mangel på risikovillighed og ambitioner,” forklarer mændene. ”Manglende ligestilling og traditionsbundne kønsopfattelser” forklarer kvinderne. Groft sagt. Men faktum er, at der ofte bliver kigget skævt til den barnløse, midaldrende – ja, nu også 30-årige – kvinde, der frivilligt har valgt børnene fra for at fokusere på sin karriere. Og jeg vil tillade mig at rejse spørgsmålet, om hun ville skabe mere værdi for samfundet, hvis hun droppede sin rolle som leder, iværksætter og/eller arbejdsgiver og fandt en mand at knalde med uden beskyttelse og undfangede 2,1 barn? Næppe. Er det så særlig hensigtsmæssigt fra et samfundsmæssigt perspektiv at prædike reproduktivitet til denne kvinde og hendes ligesindede? Heller ikke. Der findes heldigvis et stigende antal kvinder, der formår at omsætte deres bedre uddannelse til bedre jobs end mændene – og som samtidig får børn. Måske fordi, de har en moderne mand eller en kvinde derhjemme. Måske fordi de har flere ressourcer end gennemsnittet. Det er værd at undersøge, for en ting er sikker: Den perfekte balance mellem værdiskabende familieliv og arbejde kommer ikke ved, at vi med en ekstrem grad af snæversyn forherliger kernefamilien i kampagner ved buskurene og på landsdækkende TV – og i øvrigt lægger ansvaret for den over på kvinderne. Det er et middelaldersyn. Og det skader os som samfund og gør os mindre konkurrencedygtige over for mere fremsynede lande.

”Danmark skal leve af knowhow”, har vi hørt råbt fra Christiansborg gennem årtier. Det er noget sludder. Vi skal naturligvis leve af de mennesker, der formår at sætte deres ”knowhow” i praktisk anvendelse. Og som tidligere nævnt, er det i stigende omfang kvinderne, der har ”knowhow” – i hvert fald den man tilegner sig på landets (hele den vestlige verdens) uddannelsesinstitutioner. Men skræmmende nok er det stadig færre end hver femte nye virksomhed, der har en kvinde som initiativtager. Og det tal flytter sig næsten ikke.

Jeg mødte i går en kvinde på 26, der parallelt med sit medicinstudie har lanceret en app, der giver personalet i sundhedssektoren nyttig, nødvendig og opdateret viden lige ved hånden – uden at de behøver slæbe rundt på en bunke bøger og papirer. Hun har identificeret et problem – et behov – tæt på sin egen hverdag og skaber nu et produkt, der potentielt kan hjælpe alle i hvide kitler verden over. ”Det er ikke så meget socialt, der er tid til”, sagde hun. Men ikke med bitterhed. For hun var tændt af et brændende ønske om at se sin idé komme til live. ”Mit barn”. Ja, det kaldte hun virksomheden. Og skulle jeg så have moraliseret over for hende, at digitalisering af forældede processer i sundhedssektoren på ingen måde er at sammenligne med et lille menneske af kød og blod? Skulle jeg have fortalt hende, at lortebleer er vigtigere end at se sin (iværksætter)idé bliver til virkelighed? Kære Københavns Kommune og DR, det kan I glemme alt om! Og jeg vil bede jer om også at holde op med det samme. For vores alle sammen skyld. Denne unge kvinde får måske børn om nogle år, måske aldrig. Det betyder ikke noget. For hun skaber værdi for sig selv og derigennem også for vores samfund. Det er typer som hende, vi har brug for langt flere af. Så hold op med at tørre jeres oldnordiske samfundssyn af på hende og give hende dårlig samvittighed.

Jeg fik selv en søn i en alder af 37. Min bedre halvdel og jeg er jævnaldrende. Jeg synes, børn er vidunderlige og skønne, og af den grund ville jeg gerne have Hubert. Jeg valgte ham til – for min skyld – da jeg var klar til det. Det glæder mig ikke det mindste, at Københavns Kommune og DR nu ser en lille smule mindre kritisk på mig. Faktisk tværtimod.

/Kanberg

No comments
adminForplantnings-kampagner skader Danmark
read more