Krisestyring

Alle kan blive ramt af en kommunikationskrise, også du.

For kriser opstår typisk ud af ingenting, og man opdager dem ikke, før man står midt i dem. Vi kan ikke forhindre, at du en dag bliver ramt af en krise. Og hvis det sker, er det ikke sikkert, at vi kan få den til at gå væk. Men vi kan hjælpe dig med at slippe så uskadt ud af den som muligt.

Når krisen kommer, har du måske kun timer til at beslutte din reaktion. Skal du gå til modangreb? Tie stille? Sige undskyld? Din virksomheds fremtid kan afhænge af, at du vælger det rigtige svar. Det hjælper vi dig med. Men hos os får du ikke et hurtigt kommunikationsfix; vi vil forstå din virksomhed, for kun sådan kan vi give dig den rådgivning, der bedst understøtter dine interesser.

En international undersøgelse af kriseramte virksomheder viste for et par år siden, at i en tredjedel af tilfældene var dårlig intern kommunikation med til at skabe krisen. Derfor er det en rigtig god idé at iværksætte det kriseforebyggende arbejde med det samme og etablere et kriseberedskab. Det hjælper vi dig også gerne med.

Hos Pollux kender vi menneskers og mediers tankesæt helt indefra. Det sætter os i stand til at hjælpe dig med at navigere i og forebygge strid modvind ved at:

  • Forstå din forretning/dine interesser og vurdere krisens potentielle betydning for disse
  • Rådgive om, planlægge og eksekvere den mindst skadelige kommunikationsstrategi både internt og eksternt
  • Evaluere forhenværende og eksisterende kommunikationsinitiativer samt etablere hensigtsmæssige kommunikationskanaler og kriseberedskaber

Vi er overbeviste om, at det ikke kun er mennesker, der kan komme styrket ud af en krise. Virksomheder og organisationer kan også.

Bestil et uforpligtende og fortroligt møde om dit behov for krisekommunikation på mail@pollux.dk.

adminKrisestyring