Tre ting regeringen lige har lært om kommunikation

Man mindes den gamle vittighed om de to drenge, der væddede om, hvem af dem der kunne læne sig længst ud af vinduet. Pointe? Jo, pludselig vandt den ene.

På samme måde vandt den danske regering lige pludselig den europæiske konkurrence om at virke migrantfjendsk. Omkostningen blev så imidlertid, at man faldt ud af vinduet og slog sig gevaldigt, fordi de danske asylstramninger blev fremstillet som krypto-nazistiske i en række udenlandske medier. SÅ migrant-fjendtlig var det trods alt heller ikke meningen, at vi skulle være.

Politikerne hævder nu, at loven er blevet misforstået, fordi den jo slet ikke er så slem. Det er den ganske rigtigt ikke, men jeg har svært ved at se at politikerne ligefrem er blevet misforstået. Formålet med loven var jo udtrykkeligt at skræmme migranter væk. ”Regeringen vil med nærværende lovforslag stramme yderligere for asylvilkårene og adgangen til Danmark, så det bliver markant mindre attraktivt at søge til Danmark”, står der i bemærkningerne til lovforslaget.

Jeg vil ikke her diskutere, om al den dårlige PR overhovedet betyder noget – altså om det vil skræmme turister og investorer væk og få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til at fravælge Danmark. Jeg vil heller ikke dvæle så meget ved, at Danmark mest er blevet skældt ud af engelsksprogede medier; dækningen i Tyskland og Frankrig har været noget mere forstående.

Jeg vil stilfærdigt nøjes med et par kommunikationsmæssige konklusioner:

For det første skal man passe på med at tale alt for meget om én bestemt ting; så er det kun dét, modtagerne hører. Det gælder helt generelt: Bliver man for eksempel ved med at fortælle at ens produkt er billigt, billigt, billigt, så overser kunderne måske, at det også er godt.

For det andet skal man ikke fortælle den samme historie til alle. Det er en fortærsket sandhed, at der skal være konsistens i ens kommunikation; en virksomhed må for eksempel ikke sige ét indadtil og noget andet udadtil. Men det er ikke helt rigtigt. Det vil være rigtigere at sige, at der ikke må være modstrid mellem det man siger til forskellige publikummer. Men det betyder ikke, at man skal fortælle den samme historie til alle. I det konkrete tilfælde kunne Danmark nok med fordel have fortalt udenlandske medier og regeringer lidt om, hvor mange penge vi bruger på udviklingsbistand – det vil migranterne være aldeles ligeglade med.

For det tredje skal man aldrig sende et budskab ud uden at overveje hvordan det bliver modtaget. Man skal altid tænke ”hvis nu, hvad så”. Det gælder for alle mulige forretningsmæssige beslutninger – ”hvis vi sætter prisen op, hvad gør kunderne så, og hvad gør konkurrenterne?” Det gælder naturligvis også for kommunikationsbeslutninger.

Ja, og som en fjerde ting, så har man måske fået demonstreret, at kommunikation altså er svært. Det er derfor der findes kommunikationsrådgivere. Regeringen skal endelig bare ringe, hvis den synes den har brug for et råd.

/Gardel

Uffe Gardel - Journalist/ kommunikation, Pollux, anders kanberg, iv¾rks¾tteri, PR Foto

Uffe Gardel, seniorrådgiver og partner (Foto: Claus Stener Nielsen)

No comments
Uffe GardelTre ting regeringen lige har lært om kommunikation

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *